vrangsiden

Da jeg var 18 var jeg som de fleste andre teenagere… Jeg hadede mine forældre!!!

Men som de fleste andre 18-årige manglede jeg også et sted at bo. Og eftersom vi geografisk befandt os i København var det bestemt ikke det letteste. En skotøjsæske placeret i venstresporet på en befærdet vej kostede mere end jeg kunne tjene på et 89-timers døgn.

Derfor tyede jeg til det, alle drenge, før eller siden, er nødt til; jeg ringede til min mor. Hun arbejdede dengang i en sekretær-stilling i Københavns kommunes lejlighedsforvaltning. Og selvom jeg ikke havde talt med hende i næsten et halvt år tog det under en halv dag inden jeg havde en lejlighed på hånden! Mødre styrer den slags.

49 fantastiske kvadratmetre i det populære NordVestkvarter! Og det var endda inden ludere og narkomaner blev fordrevet fra Vesterbro til NordVest. Så det var egentlig bare et smårodet og lidt glemt kvarter. Et lille Klondyke…

Og der var kun koldt vand installeret. Der var gas-radiator i det ene rum (der næsten altid virkede), og der var et opbud af farverige naboer der gjorde hverdagen til en oplevelse.

Jeg havde opnået en stilling som postarbejder. Godt fast arbejde. Og i Staten skulle jeg lige nævne. Dermed var jeg faktisk den eneste i opgangen der havde fast arbejde.

Og egentlig sidder jeg bare og roder rundt i emner… Jeg havde en fantastisk pointe… Jeg har en masse historier i hovedet… Og de skal nok komme…

Men dybest set… så savner jeg bare min mor og min far.

Det kunne have været smukkere, det kunne have været lettere, men det blev det ikke.

Året har ikke været det smukkeste. Begge mine forældre er døde.

Min mor d. 31 januar og derefter min far d. 1 september.

Det kæmpes der lidt med…

Jeg er ikke den som, at der er synderligt højtuddannet…

Jeg er heller ikke den som, at der har en specielt bedre udnyttet hjernemasse end hende/ham ved siden af…

Men ikke desto mindre er jeg den som, at der næsten dagligt læser dagbladet Information…

Og det gør jeg fordi den sprøjte, efter min mening, er det eneste danske dagblad der tager ordene “journalistik” og “debat” alvorligt. Tænk sig, de bruger faktisk tid, mandskab og penge på at lave en ordentligt underbygget historie, eller holde gang i en overset debat, efter danerne forlængst er gået videre til den næste kaffeunderholdning.

Og i Dagbladet Information kører i øjeblikket en ophedet debat. En debat der næsten er glemt i det meste af det populistiske Danmark.

Nemlig debatten om kusse!! Eller nærmere retten til at købe/sælge samme.

Skal vi forbyde køb af sexuelle ydelser (som f.eks. vore svenske naboer)? Skal det, at sælge sig selv for ussel mammon, kriminaliseres?

Og her har en skribent (kvinde btw.) i gårsdagens udgave af føromtalte Dagblad en, for mig ganske ny og frisk, pointe:

Hvordan kan man overhovedet tale om kriminalisering af, at en kvinde sælger sig selv, når kvinden i dagens samfund konstant bliver fremstillet som et objekt? En genstand der kan sælge alt fra læskedrikke til motorolie, bare hun har store nødder….

Bør hele samfundets konstante sexualisering af kvinden, i reklamer og og almen omtale, ikke legalisere kvindens ret til selv at beslutte hvorvidt hun vil sælge sine huller, eller ej?

Eller skulle vi måske lige tage os en smule sammen, og anse kvinder for mennesker, og ikke en samling huller, i dagens samfund?

Ovenstående var ikke et citat. Det er min egen lille dumsmarte udlægning af et rigtigt dygtigt indlæg i en debat, der bliver en smule oppisket.

Så fik vi så efterløn gjort så ubrugelig så vi næsten lige så godt kunne have fjernet den helt. Noget af den erstatter vi så med en slags pension, der kræver at man jævnligt kan dokumentere, at man er så syg, at man simpelthen ikke kan tjene fællesskabet længere.

Delen med grænsebomme og fine polerede grænsestrømere til at holde de sorte ude, synes jeg så er lidt spild af tid. Gider de efterhånden overhovedet komme?

Det går jo nydeligt.

Mon ikke vikaren og hans sorte emince(inde) kan nå lidt mere destruktion af den danske velfærd, inden de bliver nødt til at afmontere taburetten?!

Man kan jo godt have den slags dage hvor man bare råber:

Fisse, fisse, fez, fez!

Mest fordi man bare er liderlig, men også fordi man kommer i tanke om hvor meget grin der kunne være over at slikke fisse mens man havde sådan en hat på.