vrangsiden

Jeg kommer til at ligne Kristian Thuelesen Dahl. Jeg er godt pÃ¥ vej. Og det er skræmmende… AltsÃ¥ han er (stadig) kønnere end jeg er, har (meget) bedre sat hÃ¥r og et (ekstremt) flottere smil… det er slet ikke dér jeg vil hen.

Nej der hvor jeg vil hen er livsglæde. Et stort begreb, og lige pludselig savner jeg det.

Vi sætter scenen… (eller det gjorde DR for mig, men mere for, at vi alle kan følge med…):

Vi har en (lettere irriterende, men meget dygtig) journalist - ham med de tykke læber. Jeg kan ikke huske hans navn… men dygtig (hvis han bare nogle gange kunne lade folk tale ud, for hulen da)… ham fra DR2… lavt seertal inden han blev trendy… ung… aarrhh du ved godt hvem han er.

Kristian osv. osv. (KTD) taler om DF´s holdning til, at global opvarmning bestemt ikke kommer til at drukne nogen som helst (fordi det er der én forsker der har sagt… og han skal iøvrigt have nogle flere stakater, fordi han fortjener dem).

Og NU kommer vi til den pointe… Livsglæden… Eller, pÃ¥ flot nydansk, “the ability to have fun”.

Efter KTD kommer Thomas Helmig (TH). Evigt drengede dejlige smil og… hmmm… bare dejlig… Du ved hvad jeg mener… yummi.

Det viser sig, at TH har gjort en ny skive, fÃ¥et platin (efter bare 6 timers salg skulle vi nævne), og han er ikke bleg for at spille et lille riff fra den sammen med førnævnte journalist (ham med de store læber… hvad hulen er det nu han hedder… arrrgghh det skal nok komme).

TH spiller en lille prøve. Ham journalisten… stooore læber (siger det bare - større end mine) er udstyret med en ekstra guitar og skal synge lidt kor samtidig. Alt er godt. Alt er hyggeligt.

Og sÃ¥ panorerer vi ud over studiet… Vi rammer KTD… Han smiler (pearly-smile), han synger ikke med (men det er ogsÃ¥ okay. Hvem ville forvente den slags af en seriøs politiker i vore dage… DEN lader vi lige stÃ¥ lidt…).

Næ men KTD lader ikke den slags gÃ¥ sig pÃ¥. Han trommer med fingrene i bordpladen, Det er det vi mænd gør. Fordi vi ikke føler os trygge med alt for meget følelsesudladning pÃ¥ en gang. Det handler om stil, kontrol, check, mandighed, og først og fremmest om at virke seriøs…

Og en ting er at KTD trommer hÃ¥bløst ude af takt. Fair nok. Ikke alle har rytme. Men han sÃ¥ I DEN grad død ud i øjnene. Det var bare ikke sjovt (for ham). Han syntes i DEN grad ikke det var sjovt - eller seriøst - eller inden for emnet - eller…

Og det er jo okay, at han har det sÃ¥dan. Han er jo en seriøs poliker… Men det er altsÃ¥ trist samtidig (for mig). For det er jo sjovt at tromme og synge (efter evne, eller mangel pÃ¥ samme). Det er jo sjovt at hyle efter mÃ¥nen. Det er jo sjovt at stÃ¥ og kigge pÃ¥ en fed bil og debattere hvordan vi skal hugge den (med en promille pÃ¥ syvenhalvmilliard, og ingen der aner hvordan man Ã¥bner køleren).

Og sÃ¥ var det jeg pludselig kom i tanker om….

Hvor tit er det liiiiige at jeg selv løsner slipset (læs kontrollen og hæmningerne)…