Arkiv

Idlæg Tagged ‘klima’

….ellers dør baby!

11 december, 2009 Ingen kommentarer

I morgen drager jeg ud og demonstrerer. Ikke et udtryksmiddel der er helt fremmed for mig. Igennem årene er det blevet til en del demoer - som det hedder på gaden - for elevers forhold, for andre elevers forhold, for postarbejderes forhold, for arbejderes forhold i almindelighed, for hjemløses forhold, for bz´eres forhold, for Ungdomshusets forhold, samt en del andres forhold.

Men jeg har skam ikke altid været for. Jeg har demonstreret imod: Schlüter- regeringens mange pakker, imod Anders Foghs lige så mange lige så ringe pakker, imod forringelser for “de svageste” - som vi ynder at kalde de, der ikke heeelt kan få lortet til at hænge sammen, imod hjemløses forhold, imod Københavns bystyre, imod politiet, imod hovedløse nedskæringer (igen imod “de svage”), imod forringelser af børns vilkår i diverse institutioner, samt en masse andet jeg også var (og sikkert stadig er) imod.

I morgen skal jeg være for. Det har jeg besluttet. For at kloden skal have en chance til. Den har gjort sig fortjent til det skulle jeg mene.

Så afsted til klimademo med mig - medsamt ungerne og Den Kønne. Og så skal du se Justits-Brian, den lømmelpakke gider jeg ikke engang udfordre. Så bange er jeg nemlig slet ikke….

Categories: bableri Tags: , ,